Læserbreve

Børnene svigtes

Undervisningsministeren er nu i fuld gang med forhandlingerne med folketingets partier om en ny folkeskolereform. Foreløbig går det ikke for godt!

Det var opmuntrende at se hvordan regeringen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandlingerne om budget 2003 blev enige om styrkelse af fag som dansk, matematik, engelsk og historie.

Mindst lige så skuffende har det været at følge undervisningsministeren de seneste måneder. I forbindelse med de indledende møder med folketingets partier har medierne kunnet berette om undervisningsministerens tanker om "reformer" af skolepolitikken. Undervisningsministeriet ligger bl.a. op til nogle mindre og ubetydelige flytninger af timer fra et klassetrin til et andet. Men mere undervisningstid i f.eks. dansk og matematik er der ikke tale om. Den større "faglighed" som undervisningsministeren taler om er tilsyneladende varm luft. Det er simpelthen ikke godt nok, Ulla Tørnæs.

Et andet positivt element ved aftalen mellem regeringen og KL var bedre anvendelse af undervisningsdifferentiering. Både de svage og de stærke elever lærer nu engang mest hvis de stimuleres og udfordres. Alle elever skal lære mere. Denne "højere prioritering af undervisningsdifferentiering" hører vi heller ikke meget om fra undervisningsministeren. Den danske folkeskole skal tilsyneladende fortsat arbejde ud fra princippet om, at hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Når man dertil ligger, at et meget stort antal danske elever modtager specialundervisning, er den da helt gal. Alle grupper bliver tilsyneladende "tabt" i det danske skolesystem.

Opprioritering af dansk, matematik mv. samt mere undervisning rettet mod den enkelte elevs niveau kræver naturligvis flere ressourcer til disse områder. Hvis folkeskolen ikke tilføres flere ressourcer må der ske omprioriteringer.

Undersøgelser fra OECD viser at danske lærere kun underviser i 33% af deres arbejdstid, hvilket er klart mindre end deres kollegaer i OECD, mens der for øvrigt kun er 10,6 elever pr. lærer i Danmark mod gennemsnitligt 18,0 i andre OECD-lande. Dette viser med al tydelighed at lærernes tidsforbrug er et område der bør tages fat på ved forhandlingerne om en skolereform samt i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger. De danske lærere skal bruge mindre tid på møder, og mere tid i klasseværelset. Dette må også være i lærernes egen interesse, idet de vel har taget uddannelsen for at undervise?

Opprioriteringen af f.eks. dansk og matematik kunne også ske ved at undgå at gøre fag som f.eks. håndarbejde, sløjd eller billedkunst obligatoriske. Tanken om at skære i de naturvidenskabelige fag på de ældste klassetrin er da helt håbløs.

Der er sandelig nok at tage at tage fat på. En reform af folkeskolen er højst tiltrængt. Internationale undersøgelser viser, at verdens dyreste folkeskole langt fra skaber verdens bedste elever. Undervisningsministerens tanker om reform af folkeskolen ændrer ikke på dette. Heldigvis har den konservative regeringspartner samt store dele af oppositionen større ambitioner på danske børns vegne.

Nordjyske Stifttidende, 26. september 2002