Landsråd 2003

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 

Landsrådstale 2003

Indledning

• Stærkt stigende arbejdsløshed
• 20% flere arbejdsløse
• 50 arbejdsløse mere om dagen
• Og regeringen gør ingenting

Det er hvad vi stort set dagligt hører fra oppositionens – og ikke mindst socialdemokratiets side. Man henviser i samme åndedrag ivrigt til det socialdemokratiske økonomiske mirakel i 1990’erne.

Udover lidt Irak-høringer og anden små-drillerier så er den helt klare strategi fra Folketingets venstre side at næste valg skal vindes ved at tale om arbejdsløshed og arbejdsløshed - og nå ja - arbejdsløshed..

Fakta

Og ja, arbejdsløsheden er steget siden 2001 – fra 5% til 6,3% i dag. Det har vi desværre især mærket i Nordjylland hvor virksomheder er lukket eller flyttet til billigere lande – og det er brand ærgerligt.

Men når de tidligere regeringspartier taler om arbejdsløsheden – og om deres egne bedrifter fra 1990’erne - så er der god grund til at gå SR-regeringen lidt efter i kortene.

De bedømmer gerne den nuværende regeringen på udviklingen i arbejdsløsheden efter knap 2 år ved magten. Men hvordan var det nu det i 1995 så ud efter 2 år med Socialdemokratiet ved magten?

Fakta er at SR-regeringen jo startede med at knække arbejdsløsheden ved at sende over 80.000 mennesker på orlovsordninger.

Hvis man i arbejdsløshedsstatistikken medtæller dem der i 1995 var sendt på uddannelsesorlov og børnepasningsorlov – så steg ledigheden med ca. 1% fra 1993 til 1995 – eller stort set den samme udvikling som vi har set fra 2001 – 2003.

SR-regeringen havde endda den medvind i stort set hele sin regeringsperiode at der var meget høje vækstrater i de vigtige eksportmarkeder i England, USA og hele Skandinavien – vækstrater som ligger milevidt over de internationale vækstrater vi har oplevet siden VK-regeringen trådte til for 2 år siden.

Hvad skal regeringen gøre

I en lille åben økonomi som den danske er det altså lidt svært at bekæmpe de internationale konjunkturer – men regeringen har taget en række initiativer – først og fremmest i Økonomi- og Erhvervsministeriet – for at gøre det lidt lettere at drive virksomhed i Danmark. Det er sikkert velkendt stof for mange her – så det vil jeg ikke trætte jer med……..

Hvad skal vi gøre

…………men jeg vil i stedet vil jeg opfordre til at vi alle går lidt mere aktivt går i clinch med socialdemokraterne når de med nærmest fryd i stemmen beretter om arbejdsløshedens himmelflugt og Danmarks undergang.

Vi er alle kede af at ledigheden er steget fra 5 til 6,3% - men 6,3% er altså ikke nogen vildt høj arbejdsløshed, og det er langt under det gennemsnitlige niveau for EU.

Men vi skal altså ikke bukke nakken for primitive socialdemokratiske angreb – vi skal tage kampen op når de trækker denne kæphest ud af stalden. Vi skal være væbnet med reelle fakta om arbejdsløsheden og baggrunden herfor – samt ikke mindst skal vi være skal vi være bevidste om de initiativer regeringen tager for at fremme beskæftigelsen.

Ellers risikerer vi at tabe næste valg på arbejdsløshedsspørgsmålet – og det vil ikke være godt for beskæftigelsen – eller noget som helst andet.

Sundhedsvæsenet

Til sidst en lille bemærkning til formandens udmærkede tale i går. Bendt sagde ganske rigtigt at der er givet mange penge til sundhedsvæsenet, og at det er lykkes at nedbringe en lang række ventelister.

Det er også rigtigt – og det kan vi være stolte af.

Mange af pengene er gået til de kirurgisk patienter. Men nu er tiden kommet til at vi også husker de medicinske patienter når vi tilfører penge til sygehusene. Mange ændre svage patienter ligger i dag på overfyldte medicinske sengeafsnit.

Jeg vil derfor opfordre til at Det Konservative Folkeparti prioriterer de medicinske patienter højt næste gang der deles penge ud til sundhedssektoren. Det fortjener denne svage gruppe.

Tak.