Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 


Giv PET bedre redskaber


Af Dan Kristensen, byrådskandidat (K), Vesterbrogade 7, 3., Aalborg

JUSTITSMINISTER Lene Espersen vil sikre PET bedre redskaber i kampen mod terror. Dette indbefatter forslag om bedre overvågning af trafikknudepunkter samt at give PET adgang til f.eks. flyselskabernes passagerlister.

I kampen mod terror lyder ministerens forslag logisk og fornuftigt. Selvfølgelig skal PET da have de nødvendige redskaber til at beskytte os alle bedst muligt. Det er derfor besynderligt at læse i JP 29/10, at Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech (BRH), kalder det et »ideologisk felttog« og »en for høj pris at betale.«

Hvis der er nogen, der traditionelt har vendt sig mod overvågning af borgerne, så er det de konservative. Men man må ansvarligvis forholde sig til virkeligheden og acceptere, at f.eks. overvågningskameraer på trafikknudepunkter kan være nødvendige i kampen mod terror. Spørg bare i London, hvor meget kameraerne i Londons undergrund har betydet for efterforskningen af terrorangrebet.

Og når BRH siger, at de ekstra beføjelser til PET »er for høj en pris at betale,« så kunne det være interessant at høre, hvor høj en pris (målt i f.eks. menneskeliv) BRH er parat til at betale for ikke at give PET de ekstra arbejdsredskaber?

Jyllands-Posten, 1. november 2005