Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 

Usaglige indlæg om Aalborg Stadion

Jeg havde egentligt besluttet ikke at svare på flere indlæg fra Danni Andersen i sangen om sikkerhed mv. på Aalborg Stadion – for jeg synes Dannis indlæg i denne sag er usaglige. Men når du, Danni, antyder i Nordjyske den 23. oktober, at jeg er totalt ligeglad med om der sælges øl til mindreårige på Aalborg Stadion, så bliver det lige groft nok.

Selvfølgelig er det da ikke i orden hvis sådan noget foregår – det er jeg naturligvis fuldstændig enig med dig i. Hvis du læser mit indlæg vil du også kunne se, at jeg ikke forholder mig til om der faktisk sælges alkohol til folk under 18 år. Jeg skriver bare, at jeg ganske enkelt ikke tror på dig når du påstår, at AaB sælger alkohol til 12 årige. Hvis noget så vanvittigt virkelig skete, så tror (og håber) jeg også der var mange der var blevet forarget, og havde klaget til AaB.

Din påstand om at ”der er eksempler på at kontrollørerne overværer slåskampe, som de morer sig mere over, end de griber ind i” er næsten ikke værd at kommentere. De 5-10.000 tilskuere der 15-20 gange om året er på stadion, og de titusinder der ser det på TV, kan jo spørge sig selv om de nogensinde har set Dannis beskrivelse? Nej vel – og det har Aalborg Politi tilsyneladende heller ikke. Politiet er på stadion til hver kamp og lederen af uropatruljen udtalte for nylig til Nordjyske, at ”kontrollørerne er meget ansvarlige og har styr på det. Vi har et enormt godt samarbejde med både kontrollører og ledelsen på Aalborg Stadion”. Tydeligere kan det vist ikke siges vedrørende sikkerheden på Aalborg Stadion.

Nordjyske Stifttidende, 26. oktober 2005