Læserbreve

Hvorfor ikke lære noget af Finland?

PISA undersøgelsen af danske skolebørns kundskaber har skabt en god debat om årsagen til Danmarks dårlige placering, når det gælder elevernes færdigheder. Det er vel nok dejligt, at OECD laver den slags undersøgelser – ellers var der jo aldrig kommet fokus på problemet.

Finland udmærker sig i undersøgelserne ved at ligge i top på stort set alle parametre. De er bedre til at læse, regne og skrive. Men nok så væsentligt, så er de også gode til at bryde den negative sociale arv, og gode til at få indvandrerne op på et godt niveau. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at hverken lærere eller elever er dummere i Danmark end i Finland.

I Danmark har det vagt meget debat, at regeringen vil indføre flere prøver. I Finland får forældrene allerede fra de første klasser løbende vurderinger fra skolen over børnenes faglige og sociale færdigheder – og senere får de karakterer i alle fag.

Prøver og karakterer skal ikke indføres for at genere elever og lærere – eller for at rangordne eleverne. Nej, de skal indføres, fordi det ligger til den menneskelige natur, at man gør en lille ekstra indsats, når det bliver testet om man har hørt efter og lavet sine opgaver. Derfor vil prøver helt naturligt medvirke til at forøge elevernes engagement og dermed indlæring. Hvis prøverne samtidig skal underskrives af forældrene giver det samtidig forældrene god mulighed for at følge udviklingen.

Danske politikere fra alle partier kommer ofte med forslag til forbedringer for børnefamilierne – og det er fint. Det næste forslag burde gå på – i lighed med Finland – at indføre en madordning i skolen, så alle fik et ordentligt måltid mad. Ved at få en god kost er der mere energi til at modtage undervisning, samtidig med at vi måske delvis kommer problemet med overvægtige børn og unge til livs.

En dansk journalist beskrev for nylig en lille detalje fra det finske skolesystem som jeg synes er fremragende. På den skole hun besøgte havde man en ”bedsteforældreordning”, hvor pensionister fungerer som hjælpelærere i klassen, selvom de ikke er uddannede lærere. Eneste aflønning er et måltid mad.

Børnene er tilsyneladende glade for disse ”bedsteforældre” – og jeg er helt sikker på, at det i rigtig mange tilfælde vil være gensidigt. Ved en sådan ordning kan mange ”svage” elever måske få den tilstrækkelige hjælp i klassen uden at skulle til specialundervisning – hvorved danske skolers stærkt stigende udgifter til specialundervisning måske kan stoppes. Måske har vi ligefrem noget af finansieringen af madordningen her? Bedsteforældreordningen er bestemt værd at overveje!

Med den nye skolereform er der kommet flere timer i dansk og matematik – hvilket bestemt var påkrævet. Men måske skal der andet til for at vi kan komme helt i top i næste PISA undersøgelse. Vi kan ikke nødvendigvis kopiere det finske skolesystem, men hvorfor skulle vi ikke kunne lære noget af dem?

Nordjyske Stifttidende, 17. december 2004