Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 

Socialdemokratisk skattepolitik

SKATTEPOLITIK: Rasmus Prehn (S) beder mig (11.11.) om svar på hans læserbrev.

Mit læserbrev 9.11. var absolut ikke et personligt angreb på Rasmus Prehn. Personligt har jeg intet imod Rasmus – tværtimod har jeg stor respekt for hans politiske engagement. Om Rasmus så selv holder sit læserbrev i en tone, der med hans egne ord "værdsætter den demokratiske debat", må være op til læserne at vurdere.

Mit læserbrev var derimod i høj grad et angreb på Socialdemokratiets skattepolitik, som den er ført af de nuværende socialdemokratiske ledere. Rasmus har fuldstændig ret i, at hans læserbrev handler om fortiden, mens mit læserbrev handler om nutiden.

Hvis Rasmus havde læst mit læserbrev ordentligt, ville han have kunnet se, at jeg hverken be- eller afkræftede hans oplistede skattetryk for adskillige årtier siden, men jeg formoder sandelig da, at de er korrekte. Hvad jeg derimod skriver er, at jeg finder socialdemokratisk og borgerlig skattepolitik i 1960'erne uinteressant, når det drejer sig om hvilken politik, der kan forventes ført i 2005-07. Her er det mere relevant at se på nutiden.

Jeg er derfor glad for, at Rasmus anerkender, at "den nuværende regering med sit skattestop og sine lettelser har lagt låg på det gennemsnitlige danske skattetryk". Når Rasmus samtidig anerkender, at den socialdemokratiske regering med Lykketoft som finansminister hævede skatterne med 15.000.000.000 kroner – så vil jeg ikke forlange flere indrømmelser fra Rasmus – de to regeringsalternativer er hermed belyst af den socialdemokratiske kandidat.

Tem Frank Andersen spørger (13.11.) hvor mange job, KV's skattelettelser har medført. Nogle af landets dygtigste økonomer har beregnet, at forårspakken har en værdi på 22.000 arbejdspladser. Uden forårspakken ville den stærkt faldende dollarkurs have ført til større arbejdsløshed, idet danske virksomheder med den lave dollarkurs har svært ved at konkurrere med udlandet. Skattelettelserne har derfor medvirket til at begrænse skaderne af den lave dollarkurs og den høje oliepris – så den danske ledighed heldigvis ikke er kommet op på det høje tyske niveau.

Michael Friis Jespersen skriver (10.11.), at jeg glemmer, at regeringen 17.6. vedtog, at ansatte med udenlandsk arbejdsgiver for fremtiden skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Det er muligt, at Michael kalder dette et brud på skattestoppet, men dette "brud" anerkender jeg i givet fald meget gerne. Det kan ikke være rimeligt, at man, fordi man er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver, ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag ligesom alle andre lønmodtagere i dette land. Skattehuller skal lukkes, uanset om nogen vil kalde det i strid med skattestoppet eller ej.

Afslutningsvis en lille opfordring til Danni Andersen (S), som (10.11.) skriver, at socialdemokraterne i 90'erne lettede på en skat hver gang de hævede eller indførte en anden skat. Danni kan henvende sig til sin partifælle Rasmus Prehn, der (5.11.) med egne ord dokumenterer, at skatten under SR steg svarende til 15.000.000.000 kroner.


Nordjyske Stifttidende, 17. november 2004