Læserbreve

Lad os ruske op i den offentlige struktur

Det er godt at der er ved at komme god gang i debatten om den kommunale struktur. Det Konservative Folkeparti har gennem længere tid fremført synspunktet, at en reform af den kommunale struktur er påtrængende. Amterne i sin nuværende form bør nedlægges og antallet af kommuner bør reduceres.

Forud for en kommunalreform er det vigtigt at der kommer en god folkelig debat, så alle meninger og problemstillinger kommer frem. Det er ikke kun en debat der skal foregå mellem politikere. Alle bør deltage.

Den nuværende kommunale struktur blev vedtaget med kommunalreformen i 1970. Inden da havde ændringer i den kommunale struktur været på dagsordenen i over 10 år, og der var enighed om behovet for større kommunale enheder.

Der er gået 33 år siden kommunalreformen. Der er siden sket meget i det danske samfund, som gør mange af de 269 kommuner for små. Vi har indenfor de seneste 2 år set kommunesammenlægninger på Bornholm og Langeland, hvor befolkningen har stemt for etablering af større kommuner. En række kommuner arbejder for tiden med planer om sammenlægninger – f.eks. har en række borgmestre i den sydlige del af Nordjyllands Amt luftet tanken.

Større kommuner er ønskelig både af hensyn til økonomi og af hensynet til den service det offentlige kan tilbyde borgerne. Der er en kendt sag, at mange kommuners økonomi er under pres. Af mange bliver det udlagt som om dette er regeringens skyld, men den nuværende regerings målsætninger for vækst i den offentlige sektor er på niveau med den målsætning som SR-regeringen i 2001 fremlagde i planen ”En holdbar fremtid. Danmark 2010”.

Kommuner og amter kan ikke bare give regeringen skylden for den dårlige økonomi. Vi bør i stedet se på hvordan vi kan effektivisere den offentlige sektor til gavn for skatteborgerne. Kan kommunesammenlægninger medvirke til administrative besparelser uden at det går ud over serviceniveauet, skal disse naturligvis gennemføres. Der vil utvivlsomt være ressourcemæssige besparelser ved at sammenlægge mange af de små kommuner, hvor en række dobbeltfunktioner kan sammenlægges uden af borgerne mærker en serviceforringelse. Tværtimod.

Skiftende regeringer har de seneste 3 årtier decentraliseret en lang række opgaver ud fra den tankegang, at opgaverne løses bedst tæt på borgerne. En række af disse opgaver er komplekse og tunge at administrere for små kommuner. Amternes nedlæggelse medfører, at en række opgaver overføres fra amterne til kommunerne – herunder driften af gymnasierne. Dette vil i sagens natur øge presset på de små kommuner.

Andelen af danskere i den erhvervsaktive alder er faldende. Det vil derfor blive vanskeligere og vanskeligere for det offentlige at rekruttere arbejdskraft, idet man vil opleve en stigende konkurrence fra det private arbejdsmarked om det begrænsede arbejdskraftudbud. Det offentlige vil ikke kunne vinde denne konkurrence på lønsiden, hvor man typisk vil blive udkonkurreret af det private arbejdsmarked. Dette gælder ikke mindst indenfor gruppen af højtuddannede medarbejdere, og med den stigende kompleksitet i opgaverne der tildeles kommunerne, vil der netop være behov for et stigende antal højt kvalificerede medarbejdere. Færre og større kommunale enheder vil medvirke til at skabe faglige miljøer der kan tiltrække arbejdskraft.

Uden en kommunalreform vil personalemangel i længden medføre, at en række opgaver ikke kan løses så tæt på borgerne som muligt – dvs. ude i kommunerne. Mangel på personalemæssige ressourcer vil således gå ud over nærdemokratiet – eller i kvaliteten af den offentlige service. Større kommuner er derfor en styrkelse af nærdemokratiet – og ikke som nogen påstår ensbetydende mindre nærdemokrati.

Kommunernes geografiske størrelse er ikke så afgørende for borgerne som ved kommunalreformen i 1970. Flere og flere kontakter til kommunen vil i fremtiden kunne varetages via internettet eller pr. telefon. Der er dog intet i vejen for, at der i byer som ”mister” sit rådhus kan etableres et kommunekontor hvor borgerne på bestemte dage hver uge kan få personlig betjening og vejledning om konkrete forhold. Et sådan kommunekontor vil være billig i drift, men vil kunne vejlede borgerne lokalt selvom den konkrete sagsbehandling ikke nødvendigvis foregår på kommunekontoret. En sådan ordning har man etableret på Bornholm efter at 75% af befolkningen i 2001 stemte ja til en sammenlægning af de bornholmske kommuner.

For at imødegå fremtidens udfordringer er det nødvendigt at ruske op i den offentlige struktur. Både af hensyn til økonomien, kvaliteten af den offentlige service samt ikke mindst af hensyn til nærdemokratiet, skal vi have større kommunale enheder i Danmark.

Nordjyske Stifttidende, 14. juni 2003