Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 

Hvorfor er det mere legalt at stemme ude til venstre?

FRANKRIG: Nu hvor det franske præsidentvalg er overstået kan opmærksomheden måske rettes mod andre end Le Pen. Han fortjener ikke alt den opmærksomhed.

Politikere og presse har stået på tæerne af hinanden for at kommentere det "skrækkelige" skred til højre i Frankrig. Dette er det typiske reaktionsmønster i medierne. Fremgang for det yderste højere giver straks (og med rette) anledning til stor bekymring, mens fremgang til det yderste venstre ikke vækker mediernes opmærksomhed. Hvorfor er det blevet mere legalt at stemme på det yderste venstre end på det yderste højre? Set i historiens lys er der vist ikke nogen af disse 2 "systemer" der har noget at lade hinanden høre for.

Men fakta om første valgrunde i Frankrig er: Le Pen fik 16,86 af stemmerne. Det yderste venstre fik 18,46% af stemmerne. Hertil kommer naturligvis Socialistpartiets 16,18%.

Forskellen på det yderste højre og det yderste venstre i fransk politik er bare, at det yderste højre er samlet i partiet Front National (Le Pens parti), mens det yderste venstre er spredt på mange partier. At stemmerne er spredt på mange partier ændrer imidlertid ikke på det faktum, at der var over 18% af de franske vælgere der stemte på den franske udgave af Enhedslisten. Dette ville svare til at Enhedslistens Pernille Rosenkrantz Theil stod i spidsen for 33 mandater i det danske Folketing! Hvem sagde højredrejning?

Nordjyske Stifttidende, 10. maj 2002