Læserbreve

Dårligt politisk håndværk

Så fik vi et klart nej i Frankrig og et kæmpe nej i Holland – og regeringerne i disse lande er tilsyneladende meget overrasket.

Jeg synes dog det er ganske svært at være overrasket. Det må jo efterhånden være klart for selv politikerne, at befolkningen i mange lande er skeptisk overfor yderligere integration og udvidelser af EU. Men der lyttes altså for lidt til befolkningerne – og derfor står vi nu med ”nej'erne”.

Nu kan man så høre den ene politiker efter den anden sige, at det franske og hollandske nej skyldes, at folk har stemt nej på grund af ting der intet har med traktaten at gøre. Det er et stykke hen af vejen sikkert rigtigt. Mange af nej-sidens argumenter er dog velkendte, og ja-siden burde have forholdt sig til dette, inden man forhandlede traktaten hjem og sendte den til afstemning.

Et vigtigt emne i debatten i Frankrig og Holland har været udvidelserne af EU. Selvom der i Danmark heldigvis er bred enighed om at østudvidelserne var fornuftige – så er disse utvivlsomt medvirkende til det franske nej. I december gav EU-lederne så selv forfatningstraktaten det endelige knock-out – idet man trods massiv folkelig modstand besluttede, at give Tyrkiet en dato for optagelsesforhandlingerne.

Uagtet at Tyrkiet ikke direkte har noget med forfatningstraktaten at gøre – så var det da meget forudsigeligt, at det ville lykkedes nej-siden i både Frankrig og Holland, at gøre Tyrkiet til et vigtigt element i debatten. Hvis vi skal stemme om forfatningen den 27. september vil Tyrkiet med garanti også blive et vigtigt emne i den danske valgkamp.

Nu er det dog yderst tvivlsomt om vi overhovedet skal stemme den 27. september. Med et klart fransk og hollandsk nej – og et forventet klart nej i Storbritannien – så er der ikke noget at stemme om den 27. september. Forfatningen som den foreligger er desværre faldet. Hvorfor stemme om en traktat de store lande ikke kan ratificere – og som derfor aldrig bliver til noget? Hvorfor tage en negativ EU-debat der giver nej-siden vind i sejlene fremover?

Hvis man vil have de europæiske befolkninger til at acceptere integrationsprocessen i EU – så må man gå langsommere frem med både kommende udvidelser og nye traktater.

At indlede optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet samtidig med at man sender en forfatningstraktat til afstemning, det er dårligt politisk håndværk fra EU-ledernes side. Det er faktisk noget makværk – og resultatet kan vel ikke overraske andre end politikerne selv.

Nordjyske Stifttidende, 3. juni 2005