Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 


Uvidenhed om Lenin

Ole Vagn Christensen (S) fortsætter i JP den 20. juni sin argumentation for at Lenin er stueren – og tidligere på måneden underholdt han læserne med at Lenin kæmpede mod undertrykkelse. Det er utroligt, at et socialdemokratisk folketingsmedlem kan demonstrere en så total uvidenhed og udtale sig om noget han åbenbart ved så uendelig lidt om.

Lenin oprettede bl.a. forløberen for KGB – og arrestation og tortur af politiske modstandere blev hverdag. Og det var ikke kun folk i zarens tidligere regime det gik udover – også medlemmer af andre politiske partier eller ganske almindelige arbejdere kom til at mærke Lenins jernnæve. Frygt i befolkningen blev et afgørende magtmiddel for Lenin.

OVC bør bruge sommerferien til at læse nobelprisvinderen Aleksandr Solsjenitsyns Gulag Øhavet. Solsjenitsyn sad i mange år i de sovjetiske arbejds- og koncentrationslejre (under Stalin) – og beretter bl.a. om disse lejres start under en hensynsløs Lenin. Jeg tror måske Solsjenitsyn kender lidt mere til dette emne end OVC.

Antallet af arbejds- og koncentrationslejrfanger voksede eksplosivt under Lenin – hvilket man bl.a. også kan læse om i Kommunismens Sorte Bog – som udførligt gennemgår kommunismens forbrydelser under Lenins ledelse (baseret på bunker af kildemateriale). Denne bog kan også anbefales til oplysning om Lenins gerninger.

Jeg vil derfor opfordre Ole Vagn Christensen til at læse disse værker inden han (og Socialdemokratiet?), siger god for en mand med så mange stakkels menneskeskæbner på samvittigheden.

Jyllands-Posten, 27. juni 2007