Læserbreve

Læserbreve 2002/2003

Læserbreve 2004

Læserbreve 2005

Læserbreve 2007

Landsråd 2002

Landsråd 2003

Landsråd 2004

Landsråd 2005

 

 


Kom til Nordjylland


Af Dan Kristensen, byrådskandidat (K), Vesterbrogade 7, 3., Aalborg

Den 7. november kunne man i JP læse hvordan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at Danmark de næste 10 år bliver mere skævt – med flere arbejdspladser i København/Århus og færre arbejdspladser i resten af landet.

Kære dansk erhvervsliv:

I Nordjylland vil I finde Danmarks bedste ingeniørstudie. I vil finde forskning i topklase indenfor nanoteknologi, bioteknologi og udvikling af vedvarende energi. I vil snart også finde et medicinstudie med et kæmpe potentiale indenfor medicoindustrien. I vil opdage, at Nordjylland er Danmarks absolut førende indenfor kommunikations-teknologi.

I vil finde veluddannede kandidater fra Aalborg Universitet – klar til at gå ind i jeres virksomhed. I vil blive glædelig overrasket over, at fjernelsen af lufthavnsafgiften medfører nye lavprisruter fra Aalborg – med billetpriser på det halve af prisen i dag. Hvis I skal et smut til f.eks. London, vil I også opdage, at direkte ruter fra Aalborg heller ikke er fjern fremtid. I vil konkludere, at Nordjylland ikke er noget udkantsområde – men derimod ligger lige i nærheden af f.eks. København eller London.

Til gengæld kan vi ikke tilbyde jer et ligeså højt lønomkostningsniveau som i København. Vi kan heller ikke tilbyde jer en tårnhøj huslejeomkostning for hverken jeres virksomhed eller jeres medarbejdere. Beklager!

Hvis det står til mig ansætter Aalborg Kommune snarest en erhvervsambassadør med noget pondus – en ambassadør der som sin eneste funktion skal tiltrække nye virksomheder til Aalborg og Nordjylland. Jeres virksomhed bliver altså ikke den eneste, der flytter til Nordjylland for at udnytte det kæmpe potentiale landsdelen har. Men vi glæder os alligevel til at byde jer velkommen.

Jyllands-Posten, 12. november 2005